Eller rettere sagt om at energien kan bevæge sig. Når energien ikke kan bevæge sig frit gennem din krop, oplever du stagnation og træthed. Måske endda depression. Når energi-flowet er stagneret i et bestemt område over en længere periode begynder kroppen at lagre fedt og affaldsstoffer i det pågældende område. Efter et stykke tid begynder det at gøre ondt og/eller begrænse hvad du kan gøre.

Det er faktisk ret enkelt at få livet til at fungere med dette perspektiv. Grundlæggende er der 4 forskellige tilgange til at skabe flow i energien igen og selvom det som regel er godt at bruge dem alle, vil der oftest være en af tilgangene, der gør den største forskel.

De fire tilgange er:
Dine følelser, forestillinger, forventninger, antagelser, fortolkninger af sanseindtryk, intentioner, ønsker og mål.
Din måde at relatere til andre mennesker. Er du indefra styret eller udefra styret i dine relationer? Styrer ‘skal’ og ‘bør’ eller ‘kan’ og ‘vil’? Siger du ja, når du mener nej eller nej når du mener ja?
Biokemi. Vælger du mad, der blokerer eller styrker kroppens energiflow? Lever du et fysisk aktivt eller stillesiddende liv?
Strukturen du indgår i. Din bolig. Din økomomi. Din jobsituation. Din familiesituation. Din placering i samfundet. Orden eller rod? Skønhed eller grimhed?

Hvis du har været på min email liste i lang tid ved du at jeg i mange år har arbejdet ud fra alle disse fire vinkler. Aima metoderne (coaching) til at tage sig af det psyko-spirituelle, relationer til andre mennesker og optimere den struktur du indgår i. Kost, frigørende bevægelser, Chi-gong og nu også BissWorkOut til kroppen.