Mad for sundhed og livsglæde

Mad for sundhed og livsglæde

Ved du hvordan du skal sammensætte din kost for at

  • nære og styrke kroppen?
  • aktivere dine selvhelbredende kræfter?
  • skabe inspiration og livsglæde?
  • øge dit energiniveau?
  • åbne dine sanser?
  • skabe klarhed i sindet
  • give ro i sjælen?
  • gøre det lettere at håndtere dine følelser?
  • skabe harmoni i familien?

5 dage med fokus på at optimere dit forhold til mad

SophieandmeinthekitchenKurset er en unik kombination af information, værktøjer, coaching, praktisk madlavning og måltider. Du får et kompas til at finde din egen vej i forhold til sundhed og vitalitet. Der hersker i øjeblikket stor forvirring om hvad der er sundt og usundt. Den ene teori modsiger den anden. Kurset giver dig enkle værktøjer til at tage stilling til, hvad der er sundt for dig. Det er nemlig ikke det samme for alle. Herudover får du konkrete redskaber til at tackle ekstreme behov uden selvfordømmelse.

Du opdager at dine selvhelbredende kræfter er fantastiske. Din krop fornyer dagligt op til 300 milliarder celler. Bare på disse 5 dage bliver det tydeligt, at dine nye celler kan blive sundere end dem de erstatter. Årsagen til at dette almindeligvis ikke sker er stress, frygt, fejlernæring og et stillesiddende liv.

maden1I løbet af kurset får du en dybere forståelse af din krops signaler og selvfølgelig masser af inspiration til lækker mad med de rigtige kulhydrater. Der er en god balance mellem information og intuition på kurset, som skaber øget bevidsthed om sammenhængen mellem kost og personlighed, så du kan skabe en positiv vekselvirkning og bryde det, hvis det for dig er blevet til en ond cirkel.

Du ender med at lave din helt egen skræddersyede madplan, der både tager højde for din situation, dine værdier omkring mad, din personlighed og dem du laver mad til. Et godt stykke værktøj du kan bruge resten af livet.

Ingredienserne på kurset er primært økologiske, veganske, uraffinerede, mælke-, sukker- og glutenfri. Fisk og æg forekommer dog i mindre mængder på nogle kurser afhængigt af deltagernes ønsker og behov. Din personlige madplan kan se væsentligt anderledes ud, alt afhængigt af dine ønsker og behov.

foto 2Kurset lægger vægt på, at du får kundskaberne integreret i din hverdag. Derfor får du hænderne i gryderne. Vi laver en kombination af mad der heler, mad der styrker, mad der renser ud, mad der opbygger, familiemad, mad for børn og mad for hyggens skyld. Kurset bliver tilpasset til deltagernes konkrete behov, og du kan fokusere mest på det, der passer til dig og din situation.

Fysiske øvelser, gåture, hvil og andre egnede metoder til at aktivere kroppens selvhelbredende kræfter integreres i kursusdagen i overensstemmelse med den enkeltes og gruppens behov. De intensive dage øger energiniveauet, dog bliver ingen presset til at gå over grænsen for hvad deres tilstand kan klare.

Indhold

  • UdforskHPIM4597ning af dit forhold til mad
  • Den rigtige næring for dine mikro-organismer
  • Sammenhæng mellem mad, fysisk og mental sundhed
  • Spisning med sensitiv opmærksomhed
  • Fordele og udfordringer ved forskellige kostretninger.
  • Kendskab til råvarer og indkøb
  • Frihed fra belastende spisevaner
  • Forståelse af effekten af forskellige madlavningsmetoder
  • Inspiration til selv at skabe sunde og lækre madretter
  • Menuplanlægning med hensyntagen til individuelle behov, årstid, smag, konsistens, farver og madlavningsmetoder
  • En personlig madplan der passer til dig og din situation. Udformes med udgangspunkt i dine mål og drømme, din tilstand, dine behov, din livssituation, næringsindhold & sanselig tilfredsstillelse.
  • Oplevelsen af at mad gør en forskel mærkes af de fleste på mindre end 3 dage.
  • Principperne i den makrobiotiske filosofi
  • 9 madlavningssessioner – 2 demonstrationer og 7 hvor du får hænderne i gryderne

Tidligere deltagere siger

Bodil, 55:
"Jeg var helt udmattet og i akut behov af sund kost og hjælp
og støtte. Min vægt var nede på 38 kg på grund af diarre og
lungesygdom. Jeg fandt styrken i min personlighed og har
lært at afskalle det negative. Jeg fandt nyt fokus, formulerede
det største problem og min diarre er væk.
8 dage efter hjemkomst: Jeg har kendt til makrobiotikken i ca
30 år, men nu har jeg for første gang fået TILLID til den.
Jeg indser at min situation er livstruende. Dog har jeg sluppet
panikken for at tabe mig mere, for jeg har ikke haft diarré siden
jeg kom til dig. Det er helt fantastisk. Centreringen
i maveområdet som beroliger nerverne er mere konstant
nu. Idag har jeg følt lyst til at tage fat i min økonomiske
situation og følt arbejdslyst. Udover at min energi er blevet
større er mine lunger også blevet bedre og mine følelser
"rensede": Når man vender den onde cirkel omkring
mad, så forsvinder de negative følelser også! "
Dennis 27:
"Jeg har fået en "madværkstøjskasse"
og en mere gennemgående forståelse
for hele mit liv."
Susanne, 47:
"Jeg har været forkølet og træt i 3 mdr.
Kurset gav mig tillid til mig selv, energi, lyst til
at nære omsorg for mig selv og nysgerrighed
på nye madvaner. Jeg synes det er godt at du
har kursene hjemme. Så ser man så tydelig
forskellen, når man rejser ud i verden igjen.
Noget av det første jeg gjorde i går morges
var at rydde i køkkenskabene ...
9 dage efter hjemkomst: Jeg har tabt
flere kg og føler mig godt tilpas i min
krop. Min madplan fungerer godt.
Jeg er stadig så følsom at jeg igen
bliver træt og får det dårligt, når jeg
afviger fra den. Jeg er vældig glad for
at jeg kom på dit kursus på det helt
rigtige tidspunkt for mig."

Tid og sted

Jystrup M.Sj, Dk

Tid: Bed om at komme på venteliste
alle dage kl 9-19, dog kun til 16 sidste dag

Kursus incl mad: DKK 4950,-
Repetition: DKK 2495,-
Ophold:
Enkelt værelse: DKK 1950,-
Deleværelse: DKK 1450,-

International

Find current dates in the Calendar

Tuition incl. food: USD 595,-
Repetition: USD. 395,-
Accommodation 4 nights, 5 days
Private room: USD 300,-
Shared room: USD 200,-